Hvorfor får man lupus (SLE)? Årsager til sygdommen

Årsagen til lupus er ukendt, men blandt andet arv og kroppens hormonforhold kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen.

Lægerne kender ikke den direkte årsag til gigtsygdommen lupus, men særlige kombinationer af flere forhold kan have betydning for, at lupus opstår:

  • Arvelig tilbøjelighed til sygdomme i immunforsvaret
  • Kroppens hormonforhold
  • Infektioner
  • Miljøforhold

Solstråler kan udløse anfald af SLE. Det samme kan graviditet og enkelte lægemidler (sulfa, penicillamin). 

Autoantistoffer kan være til stede i mange år, før sygdommen giver symptomer. 

Læs mere om symptomer ved lupus

Læs om behandling af lupus

Senest opdateret 27.04.2023