Medlemsfordele i Gigtforeningen

Bliv medlem af Gigtforeningen og få adgang til en række attraktive fordele. Du får også viden og hjælp til et godt liv med gigt.

Som medlem er du med til at gøre en stor forskel for mennesker med gigt. Det vil vi gerne belønne med en række kontante og personlige fordele.

Dine medlemsfordele

Du får f.eks. rabat i vores webshop og rabat på træningsophold og ferieboliger. Du får også viden og hjælp til et bedre liv med gigt, blandt andet via artikler i medlemsbladet LedSager, som du modtager med posten fire gange om året.

Vær med allerede i dag. Jo flere vi er, jo mere kan vi løfte.

Få del i medlemsfordelene – bliv medlem nu

Læs mere om dine medlemsfordele:

  • Spar penge i Gigtforeningens webshop

    Som medlem får du rabat, når du handler i vores webshop. Alle varerne i webshoppen er særlig udvalgt af Gigtforeningens eksperter. Det er f.eks. ergonomiske køkkenredskaber og kogebøger med sunde opskrifter. Der er også oplagte gaveemner, f.eks. flotte designervarer til hjemmet, lækre puder samt tøj og tilbehør – også til mennesker, der ikke har gigt.

    Find varer i webshoppen

  • Rabat på ferier

    Gigtforeningen har aftaler med en række samarbejdspartnere.

    Ferieophold hos Happydays

    Få rabat på fire skønne ferieophold hos rejsespecialisten Happydays. Hotellerne er nøje udvalgt efter beliggenhed - og ikke mindst efter, at det skal være let og ubesværet at komme rundt på hotellet.

    Læs mere om rabatter hos Happydays

    Feriehuse i Dronningens Ferieby

    Book et skønt ophold på Djursland i et moderne hus med god tilgængelighed – og oplev skøn natur og deltag i aktiviteter. Som medlem af Gigtforeningen får du 15 procent rabat på ferieboligen.

    Læs mere og få rabat på ferieophold

  • Personlig rådgivning fra vores eksperter

    Hvert år kontakter tusindvis af mennesker med gigt og deres pårørende Gigtforeningens tværfaglige rådgivning. Det kan du også gøre. Her får du råd og vejledning om alt fra fysiske, psykiske og juridiske problemstillinger til dine sociale og økonomiske rettigheder.

    Gigtforeningen har syv rådgivere:

    • Advokat
    • Ergoterapeut
    • Fysioterapeut
    • Kostvejleder
    • Læge
    • Socialrådgiver
    • Sygeplejerske

    Læs mere om Gigtforeningens rådgivning

  • Rabat på træningsophold på Sano

    Som medlem af Gigtforeningen får du altid rabat på træningsophold på Sano – Gigtforeningens behandlingssteder i Middelfart, Skælskør og Aarhus. Du har også mulighed for at søge et legat til dækning af f.eks. behandlingsudgifter på Sano.

    Læs mere om rabat på træningsophold

    Læs mere om Gigtforeningens legater

  • Medlemsbladet LedSager

    Som medlem modtager du fire gange om året vores populære medlemsblad, LedSager, med posten. I LedSager kan du læse nyt om gigtforskning, interviews med kendte danskere og andre med gigt, der fortæller om deres liv med sygdommen. Du får også artikler og gode råd om træning, sundhed, kost, medicin med videre.

    Læs mere om LedSager

  • Arrangementer nær dig

    Gigtforeningens mange frivillige afholder 1.200 arrangementer årligt rundt om i landet - både sociale og faglige aktiviteter. Flere og flere af dem vil også kunne tilgås online.

    Som medlem får du rabat på en lang række af aktiviteterne. Der er alt lige fra motion, foredrag og udflugter til sociale arrangementer og events.

    Læs mere om Gigtforeningens arrangementer

    Find arrangementer nær dig

Senest opdateret 06.02.2024